Hjernerystelse

På ski er det ikke kun selve slaget mod hovedet, der betyder noget. Fart, faldretning, sneens hårdhed og den måde kroppen rammer underlaget på fungerer sammen.

Hovedet kan ramme sneen direkte, men påvirkningen kan også opstå gennem kraftig acceleration, opbremsning og rotation.

På ski ser man blandt andet hovedtraumer ved fald til siden eller bagud, ved hop og landinger, ved sammenstød og når en kant pludselig fanger underlaget.

Hjelmen reducerer risikoen – men kan ikke forhindre alle hjernerystelser

En skihjelm kan reducere risikoen og alvoren af hovedskader, men den kan ikke fjerne alle de kræfter, der påvirker hjernen ved et fald.

Nogle hjelme har teknologier som MIPS, der er udviklet til at reducere rotationskræfter ved skrå slag. Det kan være et ekstra beskyttelseslag, men er ikke en garanti mod hjernerystelse.

Læs mere om skihjelme, pasform, konstruktion og MIPS (klik her)

Læs mere: Fald, rotationskræfter og impact ↓

Når hovedet rammer sneen

Ved mange skiulykker rammer kroppen underlaget først, hvorefter hovedet følger efter.

Videoanalyser fra alpint skiløb, freestyle og snowboard viser, at skiløberen ofte først rammer med ski eller board, derefter med ben, bækken eller ryg og til sidst med hovedet.

Slag mod baghovedet og siden af hjelmen er almindelige.

Når en kant pludselig får fat

På snowboard – og også på ski – kan en kant pludselig gribe underlaget.

Kroppen kan da blive kastet hurtigt fremad eller bagud, mens hovedet fortsætter bevægelsen.

Det kan give et kraftigt slag mod sneen, selv om skiløberen et øjeblik tidligere var i fuld kontrol.

Fald bagud

Bagudrettede fald er særligt relevante ved snowboard, freestyle og situationer, hvor tyngdepunktet kommer langt bagud.

Hovedet kan ramme bagsiden af sneen med betydelig hastighed. I videoanalyser af eliteudøvere var bagudrettede fald og slag mod baghovedet hyppige ved hovedskader.

Hop og landinger

Ved et mislykket hop kan hovedtraumet opstå efter en forkert eller ukontrolleret landing.

Farten og faldhøjden betyder, at den energi, der skal bremses, kan være betydelig.

I skisport ses hovedskader ofte i forbindelse med sving og landinger fra hop.

Direkte sammenstød

Et sammenstød med en anden skiløber, et træ, en liftinstallation eller andre faste genstande kan give meget store kræfter.

Ved den type ulykker er det vigtigt ikke kun at tænke på hjernerystelse, men også på mulige skader på kranie, nakke og resten af kroppen.

Rotation betyder også noget

Ved et skråt slag bevæger hovedet sig ikke kun lineært. Det kan også rotere hurtigt.

Både lineære og roterende accelerationer kan belaste hjernen. Skisportens hastighed og de skrå faldretninger gør rotationskomponenten særlig relevant ved hovedtraumer.

Hvad kan hjelmen – og hvad kan den ikke?

En skihjelm er et vigtigt stykke sikkerhedsudstyr.

Forskningen viser, at hjelmbrug reducerer risikoen og alvoren af hovedskader hos skiløbere og snowboardere.

Men en hjelm kan ikke eliminere al acceleration eller rotation af hovedet.

Derfor kan du godt få en hjernerystelse, selv om:

• hjelmen ikke er gået i stykker
• du ikke har slået hul i hovedet
• du ikke har mistet bevidstheden
• faldet umiddelbart så mindre dramatisk ud

Hjelmen reducerer risikoen – den udelukker ikke hjernerystelse.

En hjernerystelse er en påvirkning af hjernen, hvor dens normale funktion midlertidigt ændres efter et mekanisk traume.

Det kan blandt andet påvirke:

• balance
• koncentration og hukommelse
• syn og øjenbevægelser
• hovedpine og svimmelhed
• energi og træthed
• søvn
• følelsesmæssig regulering

Du behøver ikke være bevidstløs, og en almindelig CT- eller MR-scanning bruges ikke til at “se” selve en ukompliceret hjernerystelse. Scanning kan derimod være relevant, hvis lægen skal udelukke en mere alvorlig strukturel skade.

Det samme traume kan samtidig påvirke nakken, og symptomer fra nakke, balance og syn kan overlappe med symptomer efter hjernerystelse.

Læs mere: Hjerne, nakke, balance og symptomer ↓

En funktionel forstyrrelse

Ved en hjernerystelse sker der midlertidige ændringer i, hvordan hjernen fungerer efter traumet.

Det betyder, at personen kan have tydelige symptomer uden, at der nødvendigvis ses en strukturel skade på almindelige scanninger.

Det gør ikke symptomerne mindre reelle.

Symptomerne kan komme fra flere systemer

Efter en hjernerystelse kan der opstå problemer inden for flere områder samtidig:

Fysisk

• hovedpine
• svimmelhed
• kvalme
• træthed
• lys- og lydfølsomhed

Kognitivt

• langsommere tænkning
• koncentrationsproblemer
• hukommelsesproblemer

Følelsesmæssigt

• irritabilitet
• tristhed
• større følelsesmæssig sårbarhed

Søvn

• øget søvnbehov
• problemer med at falde i søvn
• ændret søvnrytme

Symptomerne kan påvirke hinanden. Dårlig søvn kan fx øge hovedpine og træthed, mens nakkesmerter kan bidrage til hovedpine og svimmelhed.

Nakken kan være en del af problemet

Et fald, der bevæger hovedet hurtigt nok til at give mistanke om hjernerystelse, kan samtidig belaste nakken.

Nakkesmerter, hovedpine og svimmelhed kan derfor kræve, at både hovedtraumet og nakken vurderes.

Det betyder ikke, at alle med hjernerystelse har en nakkeskade – men nakken er relevant, når symptomerne peger i den retning.

Balance og syn

Hjernen bruger information fra blandt andet øjne, det indre øre og kroppens sanser til at styre balance og orientering.

Efter en hjernerystelse kan nogle opleve:

• svimmelhed ved hovedbevægelser
• problemer med balance
• ubehag ved travle omgivelser
• problemer med at fokusere synet
• symptomer ved læsning eller skærmarbejde

Hvis disse problemer fortsætter, kan målrettet vestibulær eller okulomotorisk rehabilitering være relevant.

Symptomer er feedback – ikke et perfekt mål for helingen

Det er vigtigt at tage symptomer alvorligt.

Men symptomernes styrke fortæller ikke direkte, hvor “skadet” hjernen er på et bestemt tidspunkt.

Det relevante er også:

Hvad kan du gøre – og hvordan reagerer du på det bagefter?

En kort forværring under aktivitet betyder ikke nødvendigvis, at du har skadet hjernen igen. Men ved markant eller vedvarende forværring bør belastningen justeres og situationen eventuelt revurderes.

Bedring og funktion følger ikke altid samme tempo

Hovedpinen kan være næsten væk, før du igen kan:

• koncentrere dig en hel arbejdsdag
• bevæge dig hurtigt uden svimmelhed
• træne med høj puls
• reagere hurtigt i komplekse omgivelser
• håndtere fart og risiko på ski

Derfor handler tilbagevenden ikke kun om at vente på, at symptomerne forsvinder.

En hjernerystelse er konkret, men vejen tilbage bestemmes ikke kun af, om du stadig har hovedpine.

Det afgørende er også, hvad din hjerne og krop skal kunne i dit liv og på dine ski.

Der er stor forskel på at kunne slappe af hjemme og på at kunne håndtere en arbejdsdag, bevægelse, lys, lyd, balance, høj puls, fart og hurtige beslutninger på en piste.

Derfor ser vi på de dele af din hverdag og funktion, der faktisk påvirker dit næste skridt.

Vi ser på så meget af helheden, som muligt – men ikke mere end nødvendigt.

Læs mere: Hvad kan påvirke din vej tilbage? ↓

Hverdagen – hvad skal din hjerne allerede håndtere?

En normal dag kan indeholde mange forskellige belastninger:

• skærme
• møder
• trafik
• støj
• koncentration
• læsning
• familieliv
• mange opgaver på én gang

Efter en hjernerystelse kan noget, der normalt er uproblematisk, pludselig kræve langt mere energi.

Planen skal derfor passe til den virkelige hverdag – ikke kun til, hvad du kan i et roligt behandlingsrum.

Aktivitet – hvad kan du tåle fysisk?

Tidligere blev mennesker med hjernerystelse ofte bedt om at hvile, indtil alle symptomer var væk.

Det er ikke længere den anbefalede tilgang.

Efter den første korte periode med relativ ro anbefales gradvis aktivitet inden for et niveau, der kun giver begrænset og kortvarig symptomforværring.

Det kan begynde med gang og senere udvikle sig til mere krævende kredsløbstræning.

Nakke, balance eller syn – hvad begrænser dig?

To personer med hovedpine og svimmelhed efter en hjernerystelse behøver ikke have præcis samme problem.

Hos den ene kan nakken være en vigtig del.

Hos den anden kan balance eller øjenbevægelser være mere centrale.

Derfor skal behandlingen målrettes det, der faktisk begrænser dig – frem for at alle får den samme “hjernerystelsesbehandling”.

Arbejde og studie – kan kravene doseres?

At kunne koncentrere sig i 20 minutter er ikke det samme som at kunne gennemføre otte timers arbejdsdag.

Gradvis tilbagevenden kan fx handle om:

• kortere arbejdsperioder
• pauser
• færre samtidige opgaver
• justering af skærmtid
• gradvis øgning af koncentrationskrav

Målet er ikke at undgå belastningen for altid, men at genvinde tolerancen.

Tryghed – stoler du på dig selv igen?

Et hovedtraume kan være ubehageligt og i nogle tilfælde skræmmende.

Det kan være én ting at kunne løbe eller cykle igen.

Noget andet er at stå øverst på en piste, mærke farten og vide, at et nyt fald er muligt.

Derfor kan gradvis eksponering for mere krævende og sportsrelevante situationer også være en del af tilbagevenden.

Dit skiløb – hvad skal du faktisk kunne?

“Tilbage til ski” er ikke ét bestemt mål.

Roligt skiløb på en overskuelig blå piste stiller andre krav end:

• høj fart
• stejlt terræn
• tætte pister
• pukler
• off-piste
• park og hop
• skitouring
• mange skidage i træk

Skiløb kræver samtidig:

• balance
• hurtige øjenbevægelser
• orientering
• reaktionsevne
• beslutninger i fart
• fysisk udholdenhed

Derfor skal tilbagevenden til ski være mere end bare fravær af hovedpine.

Feedback – holder fremgangen?

Et godt tegn er ikke kun, at du kan klare noget én dag.

Det relevante er også, om du:

• tåler aktiviteten
• falder til ro igen bagefter
• er klar til aktivitet næste dag
• gradvist kan håndtere mere
• kan øge kravene uden markant tilbagegang

Hvis mere aktivitet igen og igen giver tydelig og langvarig forværring, er det information om, at planen bør justeres.

Hvis du derimod tåler belastningen, restituerer og fastholder fremgangen, kan næste skridt gradvist blive større.

Det er på den måde, vi bruger udviklingen over tid som feedback på, hvor robust du igen er blevet i forhold til de krav, du ønsker at stille til dig selv.